Find den helt rigtige vintage brudekjole

Find den helt rigtige vintage brudekjole

Find den helt rigtige vintage brudekjole

Vintage brudekjoler trender. Og som et ofte billigere og nemmere alternativ til den spritnye kjole er det fristende at springe ud i. Vi har samlet en række forhandlere til dig her, så du kan gå på opdagelse i genbrugsguldet.

En fællesnævneren, der har stor betydning for de fleste vordende brude, er formentlig denne: Brudekjolen.

A-snit? Tyl? Med eller uden ærmer? V-udskæring? Blonder eller perler?

De fleste har allerede en idé om, hvordan drømmekjolen skal se ud, men kjolerejsen går sjældent den lige vej.

En skræddersyet brudekjole er for mange en postering i budgettet, der bliver en tand for dyr. Men der findes alternativer, der ofte både er langt billigere og lidt mere klimavenligt: Vintage brudekjoler.

...Eller genbrug, secondhand, retro, upcycled eller preloved. Uanset hvilken betegnelse man vælger at bruge, er konceptet et hit. Og med en skrædder til at justere dem, er drømmekjolen et skridt nærmere.

For vintagebrudekjoler behøver absolut ikke være en downgrading af dit bryllups-look. De fleste brudekjoler fejler intet efter kun en dags brug, så hvorfor ikke give kjolen muligheden for at tage til fest igen?

Vi har samlet en række forhandlere af vintagebrudekjoler lige her - så er det bare om at gå på opdagelse.

Trendsales og dba.dk

To online platforme, som de fleste, der har en lille loppesans i sig formentlig allerede kender til. Her sælger privatpersoner brudekjoler, der ofte kun har været brugt en enkelt gang og til en pris, der er til at forhandle. Link til Trendsales og Link til dba.dk

 

Vintagegirl.dk

Vintagegirl.dk har et stort udvalg af secondhand brudekjoler med en prisreduktion på 40 procent i forhold til nyprisen. Forretningen tager også imod brudekjoler, der skal sælges. Link til vintagegirl.dk

 

Say-oui.dk

Say Oui er en moderne brudekjoleforretning, der både sælger internationale designerkjoler, men også vintage brudekjoler og utraditionelle kjoler. Gå på opdagelse i deres feminine og eksklusive vintage-sortiment. Link til say-oui.dk

 

Prelovedresses.dk

De fleste af kjolerne hos preloveddresses.dk er secondhand og varelagret består af alt fra skræddersyede brudekjoler til kjoler fra Asos og Lily, så er der noget for enhver smag og pengepung. Link til prelovedresses.dk

 

Vintagesbrides.dk

Vintagebrides forhandler brugte designer brudekjoler med en besparelse på ca. 40-50 procent sammenlignet med originalprisen. Det er også muligt at sælge din brugte brudekjole via en kommissionsaftale. Link til vintagesbrides.dk​

 

I do vintage

I Do Vintage sælger unikke vintage brudekjoler fra hele verden, så her kan du både finde hipster-coolness, new yorker-chick, retrocharme eller noget helt fjerde. Link til idovintage.dk

Fotos via Pinterest

Andre læste også